Alle unge i Hvidovre Kommune kan opsøge gadeteamet og få uforpligtende, enkeltstående sparring og hjælp til at få afdækket og afklaret eventuelle behov for hjælp samt støtte og vejledning til fx afklaring af uddannelsesmuligheder, job o.lign.
Gadeteamet er opsøgende overfor unge som færdes på gaderne, og unge kan også selv rette henvendelse. Vi har en bred viden om ungdomskultur og om de muligheder som findes for unge i Hvidovre Kommune.
Gadeteamet har et tæt samarbejde med diverse klubber og foreninger i Hvidovre kommune.
Gadeteam er opsøgende overfor unge, som gennem deres adfærd kan udvise risiko for at komme ud i kriminalitet eller blive marginaliseret fra det normale samfund. Gadeteam har et tæt samarbejde med SSP-medarbejderne, som bl.a. sidder på alle folkeskoler i kommunen.